§ 1 Foreningens navn
Stk. 1. Foreningens navn er: Karise Borger og Erhvervsforening.
Hjemsted: Karise.
§ 2 Foreningens formål
Stk. 1. At fremme interesser, der tjener til gavn for borgerne i Karise og omegn.
Stk. 2. At fremme erhvervslivets interesser i Karise og omegn.
Stk. 3. At samle borgere og organisationer til arrangementer af erhvervsmæssig, social eller kulturel karakter.
§ 3 Medlemmer
Stk. 1. Som medlem i foreningen kan optages enhver myndig person, forening, virksomhed eller organisation med en demokratisk holdning i ord og gerning.
Stk. 2. Privatmedlemskontingentet opkræves forud en gang om året og skal være indbetalt inden 1. april.
Stk. 3. Erhvervskontingentet opkræves forud en gang om året og skal være indbetalt inden 1. december.
Stk. 4. Medlemskab er bindende for 12 måneder.
Stk. 5. Kontingentrestance medfører fortabelse af rettigheder herunder stemmeret på generalforsamling. Restance i 2 måneder medfører slettelse som medlem af foreningen uden appel til generalforsamlingen.
Stk. 6. Et medlem, som er slettet af foreningen alene som følge af kontingentrestance, kan atter optages i foreningen, hvis restancen forinden er betalt.
Stk. 7. Hvis et medlem ikke opfylder foreningens optagelsesbetingelser kan bestyrelsen ekskludere dette medlem. Beslutningen kan af medlemmet indbringes for generalforsamlingen.
Stk. 8. Det medlem, som melder sig ud eller udelukkes af foreningen, har intet krav på foreningens midler eller ejendom.
Stk. 9. Privat medlemskab dækker hele husstanden.
Stk. 10. Et erhvervsmedlemskab dækker et SE / CVR – nr.
§ 4 Generalforsamling
Stk. 1. Generalforsamlingen er den højeste myndighed i alle foreningens anliggender.
Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i april måned med følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Beretning
3. Revideret regnskab forelægges til godkendelse
4. Kontingent til vedtagelse
5. Valg:
a) 4 bestyrelsesmedlemmer (på valg lige år)
b) 4 bestyrelsesmedlemmer (på valg ulige år)
c) 1 bilagskontrollant (på valg lige år)
d) 1 bilagskontrollant (på valg ulige år)
6. Indkomne forslag
7. Eventuelt
Stk. 3. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når bestyrelsen anser det for nødvendigt eller når ¼ af foreningens medlemmer indgiver skriftlig begæring derom til bestyrelsen. Begæringen skal være ledsaget af en skriftlig angivelse af det eller de emner, som ønskes behandlet på den ekstraordinære generalforsamling.
Stk. 4. En generalforsamling eller ekstraordinær generalforsamling indkaldes med 3 ugers varsel i den lokale avis med dagsorden.
Stk. 5. Alle forslag, som ønskes behandlet på en ordinær generalforsamling skal være tilsendt formanden skriftligt 14 dage inden.
Stk. 6. Simpelt stemmeflertal er afgørende og alle afstemninger foregår skriftligt på forlangende.
Stk. 7. Generalforsamlingens beslutning indføres i en protokol, hvori også referater af forhandlingerne optages i det omfang dirigenten bestemmer. Protokollen underskrives af dirigenten og referenten.
Stk.8. Et medlemskab giver ret til én stemme.
§ 5 Bestyrelsens sammensætning og valg
Stk. 1. Bestyrelsen består af 8 medlemmer.
Stk. 2. Genvalg kan finde sted til alle poster.
Stk. 3. Opstilling af kandidater til bestyrelsen sker inden eller på generalforsamlingen.
Stk. 4. Foreningen ledes af bestyrelsen, som i det daglige er foreningens øverste myndighed med ansvar overfor generalforsamlingen.
Stk. 5. Bestyrelsen skal senest 14 dage efter generalforsamlingen afholde første møde og vælge: Formand, næstformand, kasserer og referent.
Stk. 6. Bestyrelsen kan nedsætte udvalg efter behov. Udvalgsmedlemmerne udpeges af bestyrelsen.
Stk. 7. En enig bestyrelse kan udnævne æresmedlemmer og bestyrelsen fremlægger dette på førstkommende generalforsamling.
stk. 8: Et æresmedlem kan ikke vælges til bestyrelsen.
§ 6 Bestemmelser for bestyrelsesmøder
Stk. 1. Formanden indkalder til møderne og leder disse.
Stk. 2. Formanden skal indkalde til møde, hvis mindst 2 bestyrelsesmedlemmer kræver dette.
Stk. 3. Beslutninger, som træffes ved simpelt flertal, kan tages, når over halvdelen af medlemmerne er tilstede, herunder formand eller næstformand. Formandens (næstformandens) stemme er afgørende ved stemmelighed. Stk. 4. Beslutninger indføres i protokollen, der underskrives af bestyrelsesmedlemmerne. Et medlem kan forlange at få sin afvigende mening indført i protokollen.
§ 7 Økonomiske dispositioner
Stk. 1. Bestyrelsen forvalter foreningens økonomi som fremlægges på generalforsamlingen.
Stk. 2. Foreningen forpligtes ved underskrift af formand og kasserer. Optagelse af lån og lignende kræver dog underskrift af hele bestyrelsen.
Stk. 3. Køb og salg af ejendom kan kun foretages efter godkendelse på en generalforsamling.
Stk. 4. Den daglige drift, herunder opkrævning af kontingenter og betaling af foreningens løbende forpligtelser, varetages dog alene af foreningens kasserer.
Stk. 5. Bestyrelsen kan beslutte at udlicitere regnskab, kontingentopkrævning mv. til en ekstern bogholder eller revisor.
Stk. 6. Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den af foreningen til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse.
§ 8 Regnskab
Stk. 1. Foreningens årsregnskab løber fra 1. januar til 31. december.
Stk. 2. Foreningens kasserer, som også har ansvar for den daglige drift, fører løbende foreningens regnskab. Stk. 3. Kassereren har ansvar for at dette sker forsvarligt og at myndighedernes krav til regnskab opfyldes.
Stk. 4 Kassereren fremlægger regnskab, banksaldo, bankbeholdning til hvert bestyrelsesmøde. Er opgaven udliciteret, modtager formand eller en anden udpeget i bestyrelsen materialet og fremlægger dette
Stk. 5. Årsregnskabet udarbejdes af foreningens kasserer og underskrives af bestyrelsen.
Stk. 6. Foreningens bilagskontrollanter skal senest 14 dage før den ordinære generalforsamling modtage årsregnskabet til gennemgang af bilag og påtegner herefter regnskabet.
§ 9 Vedtægtsændringer
Stk. 1. 2/3 af medlemmerne skal være tilstede på en generalforsamling for at ændre vedtægterne.
Stk. 2. I modsat fald indkaldes, med gældende varsel, til en ekstraordinær generalforsamling, hvor ændringerne kan vedtages uanset antallet af fremmødte.
Stk. 3. Forslag til vedtægtsændringer skal udsendes sammen med indkaldelsen.
§ 10 Foreningens opløsning
Stk. 1. Opløsning af foreningen skal besluttes af to på hinanden følgende generalforsamlinger
Stk. 2. Generalforsamlingerne skal indkaldes med gældende varsel og afholdes med mindst 4 ugers og højst 8 ugers mellemrum.
Stk. 3. Den opløsende generalforsamling tager stilling til anvendelsen af foreningens midler.
Stk. 4. Ved foreningens ophør skal eventuelle midler til en hver tid overgå til en tilsvarende frivillig ”non profit” forening, som er folkeoplysende og arbejder for borgerne i 4653 Karise området.
Disse vedtægter, som afløser foreningens vedtægter fra den 28. april 2022, er vedtaget på generalforsamling den 30. april 2025, samt vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling den 30. april 2025
_